Imhotep
Vidensformidling inden for Softwareudvikling

Mangler du at give dig selv og dine softwareudviklere et løft indenfor software arkitektur, micro services, cloud computing, virtualisering, NoSQL databaser, design patterns, frameworks, systematisk test, eXtreme Programming og/eller test-dreven software udvikling? Eller mangler du en uvildig vurdering og et konstruktivt indspark og review i dit nuværende softwareudviklingsprojekt?

Så er een mulighed at kontakte Henrik Bærbak Christensen, ph.d. og lektor i datalogi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet. Siden 2001 har jeg virket som konsulent, underviser og foredragsholder inden for softwareudvikling i regi af min privatejede virksomhed, Imhotep. Min vinkel er at teorier og teknikker er til for at berige og forbedre praksis så resultatet bliver software karakteriseret ved fleksibilitet, pålidelighed, og let vedligehold---ikke for at fylde ringbind med forældede UML diagrammer. Derfor er mine kurser og foredrag karakteriserede ved at jeg inddrager eksempler og warstories fra praktiske projekter samt forbinder den praktiske programmering med emnerne.

Som det fremgår af listen af projekter nedenfor har jeg arbejdet sammen med en række it-virksomheder i Danmark, og fået positivt feedback på såvel det faglige indhold som den pædagogiske fremstilling.

Referencer

2016
Foredrag og workshop:
DevOps, MicroServices and Docker.
Foredrag på 1½ time som optakt til heldagsworkshop omkring DevOps, MicroServices og Docker. Afholdt hos Novicell Aarhus, Højbjerg/Aarhus.
Indhold: Se Slides
2015
Kursus:
Flexibelt software gennem Design Patterns og Frameworks.
Kursusforløb på to dage. Afholdt hos hvad der må siges at være en trofast kunde: Terma A/S, Lystrup/Aarhus.
Indhold: Se Kursusbeskrivelse
2014
Kursus:
Flexibelt software gennem Design Patterns og Frameworks.
Kursusforløb på to dage. Afholdt hos Terma A/S, Lystrup/Aarhus.
2013
Konsulent:
Softwarearkitektur review af sikkerhedsløsning.
Review af softwarearkitektur under udvikling ved Center for IT-sikkerhed hos Alexandra Instituttet A/S, Århus.
Fordrag:
Big Data og NoSQL.
Foredrag (to timer) inklusiv live demo af MongoDB. Afholdt hos CGI Danmark A/S, Århus.
Arkitektur Modul 3:
Architectural Evaluation.
Kursus på 1 dag med halv dags follow-up workshop en måned senere. Afholdt hos Systematic A/S, Århus.
Kursus:
Flexibelt software gennem Design Patterns og Frameworks.
Kursusforløb på to dage. Afholdt hos Terma A/S, Lystrup/Aarhus.
Indhold: Se Kursusbeskrivelse
2012
Arkitektur Modul 2:
Architectural Design: Styles, Patterns, and Tactics.
Kursus på 1 dag med halv dags follow-up workshop en måned senere. Afholdt hos Systematic A/S, Århus.
Kursus:
Software Arkitektur i Praksis.
Kursusforløb på to dage. Afholdt hos Alexandra Instituttet, Århus.
Arkitektur Modul 1:
Architectural Requirements and Decisions.
Kursus på 1 dag med halv dags follow-up workshop en måned senere. Afholdt hos Systematic A/S, Århus.
Undervisningsmateriale:
En model for programmer.
Undervisningsmateriale udviklet til det gymnasiale forsøgsfag i it. Anvendes blandt andet på Egaa Gymnasium.
Note: En model for programmer.
Reference: Elisabeth Husum, Lektor, Egaa Gymnasium, skriver:
I forbindelse med forsøgsfaget informationsteknologi på de ungdomsgymnasiale uddannelser, var du så venlig at skrive undervisningsmateriale til os. Det er gennemprøvet på Egaa Gymnasium og fungerer meget fint. Elevernes niveau rammes perfekt og det faglige niveau er selvsagt i top. Vi er meget taknemmelige for noter fra din hånd!
2011
Kursus:
Flexibelt software gennem Design Patterns og Frameworks.
Kursusforløb på to dage. Afholdt hos Terma A/S, Lystrup/Aarhus.
Indhold: Se Kursusbeskrivelse
Undervisningsmateriale:
Klient-server og tre-lags-arkitekturen.
Undervisningsmateriale udviklet til det gymnasiale forsøgsfag i it. Anvendes blandt andet på Egaa Gymnasium.
Note: Klient-server og tre-lags-arkitekturen.
Kursus:
Softwarearkitektur som kommunikationsmiddel.
Kursusforløb på to dage. Afholdt hos Kamstrup, Skanderborg.
Indhold: Se Kursusbeskrivelse
Kursus:
Flexibelt, pålideligt, og vedligeholdbart software.
Kursusforløb på to dage. Afholdt hos Thrane og Thrane, Aalborg.
Indhold: Se Kursusbeskrivelse
Kursus:
Software Arkitektur i Praksis.
Kursusforløb på to dage. Afholdt hos Systematic Software Engineering A/S, Århus. Undervisning blev gennemført i samarbejde med Klaus Marius Hansen.
Konsulent:
Nyt gymnasialt it-fag.
Deltager i arbejdsgruppe nedsat af Undervisningsministeriet. Udarbejdede konkrete læreplaner og paradigmatiske eksempler til undervisere på STX.
2010
Foredrag:
Story-telling i avancerede programmeringskurser.
Foredrag (1.5 time). Afholdt på Datamatikerlærernes årsmøde, Vejle.
Indhold: Se beskrivelse
Bogudgivelse:
Flexible, Reliable Software: Using Patterns and Agile Development.
Udgivet på det amerikanske forlag Chapmann Hall/Textbooks in Computing.
Indhold: Se bogens webside.
Kursus:
Test-Driven Development og Design Patterns for Test.
Kursusforløb på to dage. Afholdt hos CEGO Aps, Aalborg.
Indhold: Se beskrivelse
Reference: Robert Larsen, Softwarearkitekt, CEGO Aps, skriver:
Vi fik absolut meget ud af dit kursus, og alle har rost det til skyerne. [...] det bedste (synes jeg) er, at de fleste er begyndt at tænke lidt mere over deres designs. Koden er blevet mere fleksibel og bedre struktureret.
Konsulent for
Rambøll A/S
Rådgivning vedrørende software arkitektur for web grænseflader baseret på Google Web Toolkit.
Reference: Peter Frandsen, Softwarearkitekt:
Jesper og jeg lavede den første udgave af denne arkitektur i vores rigtige applikation. Det tog ca. 7*2 timer. På den tid havde vi fjernet mindst 5 kendte fejl i systemet og smidt 1/3 af den eksisterende kode ud. Vi oplevede herefter et boost i produktiviteten som havde været faldende - så vi nærmest producerede dobbelt så meget på den samme tid. Vores applikationer er blevet langt mere fejlfri i gennemsnit, har langt færre designproblemer og vi har ikke i de sidste tre måneder haft behov for at designe brugergrænsefladernes kode.

Vi oplever i dag at en række uinteressante og tunge designdiskussioner er forsvundet, ´produktiviteten er steget og vi får langt færre spørgsmål til hvordan man nu lige gør det her. De største problemer oplever vi når folk går udenom den slagne sti... Dette skifte faciliterede du, så tak for det ;)

2009
Foredrag:
Test-dreven udvikling i et agilt miljø.
Foredrag (Tre timer). Afholdt for Ennova, Århus.
Indhold: Se beskrivelse
Foredrag:
Test-dreven udvikling.
Foredrag (To timer). Afholdt for PROSA i Århus, Kolding og Aalborg.
Indhold: Se beskrivelse
2008
Foredrag:
SA@Work: Forskere observerer softwarearkitekter.
Indlæg på konferencen Software på Tværs, Radisson SAS Scandinavia, København.
2007
Kursus:
Workshop: Test-dreven udvikling, BDD og Frameworks.
Kursusforløb på to dage. Afholdt hos Bang og Olufsen's softwareudviklingafdeling i Århus. Kurset tog udgangspunkt i min bog Reliable and Flexible Software Explained: Test-driven Development, Patterns and Frameworks.
Kursus:
Reliable and Flexible Software Explained: Test-driven Development, Patterns and Frameworks.
Kursusforløb på tre dage. Afholdt hos Terma A/S, Lystrup, Århus. Kurset tog udgangspunkt i min bog af samme navn som kurset.
2006
Kursus:
Software Arkitektur i Praksis.
Kursusforløb på to dage. Afholdt hos Systematic Software Engineering A/S, Århus. Udbudt af Alexandra Instituttet A/S og Teknologisk Institut. Undervisning blev gennemført i samarbejde med Klaus Marius Hansen.
2005
Kursus:
Software Arkitektur i Praksis.
Kursusforløb på to dage. Afholdt i Århus og i Tåstrup. Udbudt af Alexandra Instituttet A/S og Teknologisk Institut. Undervisning blev gennemført i samarbejde med Klaus Marius Hansen.
Indhold: Se Kursusbeskrivelse
Reference: Se Interview med kursist Rolf Kjøller (Artikel i TI's nyhedsbrev)
Kursus:
Introduction to Design Patterns and UML.
Kursusforløb på tre dage. Afholdt hos Experian A/S (tidligere KOB), København, samt Experian A/S (tidligere RKI), Silkeborg. Kurset blev formidlet af Mjølner Informatik A/S.
Indhold: Se Kursusbeskrivelse og program
Referencer:
Peter Nørregaard, Softwarearkitekt ved Experian A/S, København:
Henriks tilgang til patterns og UML er præget af hans store overblik og med et sikkert blik for principperne bag i det hele taget at benytte patterns. Kurset var en øjenåbner for os som deltagere, godt hjulpet på vej af Henriks gode evner som formidler.

Lars Ruben Skyum, Softwarearkitekt ved Experian A/S, Silkeborg:
Jeg vil sige tak for et godt kursus! Den feedback jeg har fået både fra København og udviklerne her er meget positiv; kurset ramte plet i forhold til niveau og indhold. Jeg har allerede fået det første forslag til et projekt, hvor en udvikler vil bruge UML og design patterns, så det skal vi nok få ført ud i praksis :-)
Seminarrække:
Design Patterns.
To seminarer over to eftermiddage. Afholdt hos CCI Europe A/S, Højbjerg.
Indhold: Beskrivelse og program.
Referencer:
Kurt Petri Petersen, Softwareudvikler ved CCI Europe A/S:
CCI afholdt i efteråret 2005 og starten af 2006 et internt uddannelsesforløb (via studiegrupper) i Software mønstre (Design patterns). Som en slags "kickstart" til dette kursus, afholdt Henrik Bærbak Christensen (Imhotep) et introduktionskusrsus over 2 eftermiddage. Henrik gav et virkeligt godt overblik over emnet, på en meget "pædagoisk" og let forståelig måde, idet han gennem et gennemgående eksempel kunne motivere anvendelsen af SW Mønstre som alternativ til diverse "spagetti" kode (f.eks store if..else.. konstruktioner). Han anbefalede desuden en god bog til "selvstudie" i emnet - hvilket vi var meget glade for, da vi også fandt at "GOF" bogen er lidt tung som "lærebog". Kort sagt: mine bedste anbefalinger :-)
Faglig koordinator for
Alexandra Instituttet A/S
Ansat som faglig koordinator for Alexandra Instituttet A/S's satsning på indenfor forskningsbaserede korte kurser. Koordinerer udbud, fagligt indhold, og bemanding i samarbejde med Teknologisk Institut og Alexandra Instituttet A/S.
Foredrag:
Komponent-baseret udvikling giver ikke software genbrug!
Indlæg på konferencen Software på Tværs, Radisson SAS Scandinavia, København.
Indhold: Se beskrivelse
Workshop:
Kompositionel software: komponenter der kan genbruges.
Indlæg på konferencen Software på Tværs, Radisson SAS Scandinavia, København.
Indhold: Se beskrivelse
2004
Foredrag:
Systemarkitektur og komponentbaseret udvikling.
Foredrag i Nouhauz, Aalborg.
Indhold: Se beskrivelse
2003
Kursus:
Software arkitekturer på arbejde.
Kursus på 3 dage. Afholdt på Hornstrup centeret, i regi af Datamatikerlærernes efteruddannelsescenter.
Kursus:
Test i Undervisning
Kursus på 1 dag. Afholdt på Tietgen skolen, Odense, i regi af Datamatikerlærernes efteruddannelsescenter.
Foredrag:
Testdreven udvikling giver modulær software!
Foredrag på Datamatikerlærernes årsmøde.
2001-2002
Kurser for Systematic A/S samt konsulent for EU projekt ved Institut for Medievidenskab, Aarhus Universitet.

Kontakt

Henvendelser kan ske til:

Imhotep v/ Henrik Bærbak Christensen
E-mail:
Tlf: 5056 8597

... og hvorfor det underlige firmanavn?

Imhotep var Farao Djosers arkitekt og storvezir. Han levede i det old-egyptiske gamle rige omkring 2650 før kristus og var arkitekten bag den første pyramide, et monument som kan ses i Egypten den dag idag. Han blev ca. 1000 år efter sin død guddommeliggjort af præsteskabet i det Nye rige. Mit firma logo er en stele som beskriver nogle af storvezir Imhoteps mange ansvarsområder.

Det er nok de færreste softwarearkitekter som kommer i nærheden af den præstation, men det er da værd at stræbe efter...